


|
Julemærkehjemmet Hobro |
|
Vi hjælper Børn hele året |
|
Til forældre |
|
Samarbejde
Et godt tillidsforhold mellem forældrene og Julemærkehjemmet er utrolig vigtigt for, at barnet får et godt og udbytterigt ophold. Derfor indledes samarbejdet allerede ved den første samtale inden barnets ophold. Det uddybes ved weekend-besøg, familiedag og afsluttende samtale.
Derudover er I forældre naturligvis altid meget velkomne til at kontakte os, hvis der opstår behov for at få noget uddybet. Og det gælder både før barnet kommer på Julemærkehjemmet, mens det er her og bagefter.
Jo mere vi ved, jo bedre kan vi hjælpe barnet, idet to familier og to børn ikke er ens og vi tager altid udgangspunkt i det enkelte barn og dets familie. |
|
Julemærkehjemmet Hobro * Amerikavej 40 * 9500 Hobro Tlf.: 9852 1933 * Fax: 9851 1154 * E-mail: hobro@julemaerket.dk |
|
Sådan kontakter du os: |
|
Hvad kan du gøre
Det er meget vigtigt for et godt resultat, at støtte og hjælpe dit barn – både før, under og efter et ophold på Julemærkehjemmet.
Vi har desværre set en del børn, som tager temmelig meget på, mens de venter på at starte på Julemærkehjemmet. Det er rigtig synd for barnet, idet det dermed oparbejder endnu flere kilo, det skal kæmpe for at slippe af med, når det kommer her.
Du kan altså hjælpe dit barn meget ved at opretholde en god og sund livsstil med fedtfattig kost samt motion, også selvom du ved ”hjælpen er lige om hjørnet”. Det gavner både dig og dit barn bedst.
|

