


|
Julemærkehjemmet Hobro |
|
Vi hjælper Børn hele året |
|
Ansatte fortæller |
|
Birthe Dam - ansat 1. januar 1958-1. maj 1960
Fra mine tidlige barndomsår sloges jeg en del astma og fik medicin for det. Jeg ville gerne arbejde med børn, men vidste ikke om jeg kunne holde til det. Gennem min læge fik jeg en aftale med Julemærkehjemmet om at prøve at arbejde der. Jeg fik kost, logi, behandling og lidt lommepenge, men da det efter et par måneder viste det sig, at jeg kunne klare arbejdet, fik jeg fuld løn. Jeg var ansat fra 1/11 1958 – 1/5 1960.
Efterfølgende fik jeg en uddannelse indenfor børneforsorgen, og har siden arbejdet med børn, unge og ældre – hovedsageligt på døgninstitution. Jeg arbejdede indtil 2000, hvor jeg gik på efterløn. Der har været mange både positive og negative oplevelser, men det har været et spændende arbejde.
Personale
Mens jeg arbejdede på Julemærkehjemmet, var de ansatte: plejemor Fr. Frederiksen, Læge Tork, Sygeplejerske Fr. Andersen...senere Fr. Nielsen. I køkkenet var Mortensen og Dagny. I legestuen hos børnehavegruppen og hos de store piger var Fr. Inger og jeg. Hos drengene var Fr. Madsen og Kirsten. Derudover var der rengøring, vaskeriet, gartner og skov. Nogle fra rengøringen hjalp også til med børnene. De, der arbejdede i vaskeriet, boede i Hobro og omegn. Men en del af vi andre boede på julemærkehjemmet - helt oppe under taget, hvor vi havde vores værelser. Plejemor og Mortensen havde deres egne lejligheder.
Uniformer
På daværende tidspunkt var vi alle klædt i uniformer. Plejemor og sygeplejerskerne havde hvidt tøj på. Vi andre havde lyseblå kjoler og hvidt forklæde eller hvid- og blåstribet kjole, hvidt forklæde og en lille hvid krave, som skulle sættes fast med en nål.
Børn/unge
Cirka hver 3. måned tog plejemor til København, hvor hun afleverede de børn og unge, som havde haft ophold på Julemærkehjemmet. Hun havde andre, som skulle have hjælp, med tilbage igen. De var syge af astma, skulle tabe sig, havde problemer i skolen og hjemme. Der var både drenge og piger – og de var i alderen 3-15 år. Andre børn kom til Julemærkehjemmet med deres forældre eller sagsbehandler. Der var plads til cirka 75 børn/unge.
Tøj
Børnenes private tøj blev gemt væk i kasser og skabe på loftet, og de fik Julemærkehjemmets tøj på. Om vinteren havde drengene varme, højhalsede grønne trøjer og bukser, der gik til knæene. Om sommeren havde de korte bukser og bluse på. De fik også undertøj og strømper. Om vinteren fik pigerne højhalsede, røde trøjer, varme nederdele samt et forklæde. Om sommeren havde de ternede kjoler og forklæde. Fodtøjet var hjemmesko, træsko og gummistøvler.
Dagligdagen
Der var 3 soverum med plads til 5 i hvert rum til de små børn. De mellemstore drenge og piger sov i et rum, hvor der var plads til 10-15 børn. Det samme var der til de store drenge og piger. Børnene blev vækket kl. 7 og de kom i bad og blev klædt på. I spisestuen sang vi morgensang inden børnene fik morgenmad. Efter morgenmaden var de små i legestuen, hvor vi legede, spillede, tegnede, klippede og klistrede. De store piger var på deres stue og drengene på deres. Nogle af de store børn hjalp dog med praktiske ting såsom at vaske bordene i spisestuen af, feje gulve m.m. Drengene hjalp endvidere til i skoven og haven. Hvis vejret var godt, gik vi ture i skoven. Vi spiste middagsmad kl. 12 og bagefter hvilede børnene til kl. 14, hvor de fik mælk eller saft og kage. De voksne fik kaffe. De voksne spiste på skift deres middagsmad i personalestuen. Om eftermiddagen havde de skolesøgende undervisning af en lærer fra byen. Ellers gik eftermiddagen med leg og spil – ude eller inde. Aftensmaden fik vi kl. 18 og den bestod af færdigsmurt brød. Børnene kom i seng efter alder, således at de små kom i seng lige efter aftensmaden og de ældste børn var i seng omkring kl. 22. Inden alle var i seng om aftenen, så vi fjernsyn – det var sort/hvid. Jeg kan blandt andet huske en aften, hvor jeg havde vagt. Vi så seksdagesløb med Palle Lykke og Kaj Verner. Det var spændende. Jeg kan ikke huske om de vandt, men de store børn heppede i hvert fald godt på dem. Når børnene var i seng tog nattevagten over. Hun skulle være vågen hele natten og fik fri kl. 7 om morgenen.
Post
Nogle af børnene fik pakke samt breve hjemmefra. Hvert barn havde et lille skab til deres ting, så det var tit de skulle hen og kigge på deres brev eller et stykke legetøj. Der var et skab, hvori de kunne få deres slik låst inde og som kun de voksne havde nøgle til.
Besøg
Hver anden søndag eftermiddag kunne forældrene besøge deres børn. De kunne tage børnene med hen på traktørstedet, hvor de kunne hygge sig med is m.m., og hvor børnene kunne bruge deres lommepenge.
Jul
Hele julemåneden hyggede vi meget med klip og klister, julekalender m.m. Juleaften fik vi julemad, gaver og julegodter og dansede om juletræet, som gik helt op til loftet. Vi havde tre rundkredse om det. Vi sang julesalmer og legede sanglege. Det var dejligt at se så mange glade børn. Da der var blevet ro og børnene var kommet i seng, kunne vi voksne hygge os lidt med kaffe og julegodter.
Det var lidt om, hvad jeg kan huske fra min tid på Julemærkehjemmet.
Venlig hilsen Birthe Dam Årgang 1940
|
|
Julemærkehjemmet Hobro * Amerikavej 40 * 9500 Hobro Tlf.: 9852 1933 * Fax: 9851 1154 * E-mail: hobro@julemaerket.dk |
|
Sådan kontakter du os: |
|
Michael Dahl Rasmussen, fastansat siden 1. februar 2003
Jeg hedder Michael Dahl Rasmussen, er 30 år, pædagoguddannet og ansat på Julemærkehjemmet Hobro. Jeg afsluttede min uddannelse på Viborg Seminariet i starten af 2003, og var så heldig efterfølgende at blive fastansat på Julemærkehjemmet. Jeg havde dog haft foden indenfor, da jeg sideløbende med min uddannelse siden 2001 havde virket som vikar der.
Det at være ansat som pædagog på Julemærkehjemmet betyder, at jeg møder rigtig mange børn og deres forældre. Typisk møder man dem første gang på et ”forbesøg”, hvor barnet og forældrene bliver vist rundt, og vi snakker om, hvorfor barnet skal have et ophold, og hvad det skal have ud af at være hos os.
Børnenes ophold varer 10-12 uger, og det er mange forskellige problemer, der gør, at de kommer på Julemærkehjem. Ofte er det overvægt og mobning, der præger de fleste børn, og de har derfor brug for et pusterum og et skub i den rigtige retning med hensyn til kost og motion.
Jeg synes det er utrolig spændende og et givende arbejde at prøve at hjælpe disse familier på rette spor. Den afdeling, hvorpå jeg er ansat, er børnene typisk 10-12 år, og der er 16 børn. Vi er 6 personer – 4 kvinder og 2 mænd – tilknyttet Skovbrynet, som afdelingen hedder.
Der er en hyggelig atmosfære på Julemærkehjemmet, og tonen blandt de ansatte er god og humørfyldt. Jeg kan godt lide mit arbejde, de mange oplevelser sammen med børnene, det at se dem få mere selvtillid, blive mere tilfredse med sig selv og de mange sejre, de får undervejs. Samtidig er det tilfredsstillende for mig at se, at vi faktisk gør en forskel. Mange børn er kommet på rette spor, når deres ophold slutter.
Som ansat udvikler jeg mig også som person. Jeg lærer meget omkring mig selv og mine grænser, ligesom de daglige snakke/diskussioner med mine kolleger har en udviklende virkning på mig. Endvidere sidder jeg som ansat på Julemærkehjemmet af og til i samtaler med forældre, hvor vi skal snakke om ting, der ikke umiddelbart er så nemme at snakke om. Dette lærer jeg også rigtig meget af!
Slutteligt vil jeg blot endnu engang nævne, at Julemærkehjemmet er et rart sted at være ansat, ikke mindst på grund af alle de søde og rare børn og voksne, man er omgivet af.
Michael Dahl Rasmussen, 9. november 2005 |
|
Knud Erik Høgh, ansat siden 1. august 1996
Som medarbejder på Julemærkehjemmet arbejder vi på, at give børnene en tryg og forudsigelig hverdag, give dem troen på at de gør en forskel, give dem mulighed for at udbygge deres sociale kompetencer, opbygge børnenes selvværd og ikke mindst give børnene muligheder frem for begrænsninger.
En væsentlig grund til at dette generelt lykkes ganske godt, tror jeg skyldes et godt team af engagerede og dygtige medarbejdere, et team der tør tage ansvar, både for børnene og for hinanden.
Igennem mine snart 10 år på Julemærkehjemmet, har det været en glæde at have kollegaer, der udvikler og fornyer sig, uden at miste den ”røde tråd ” i arbejdet.
Julemærkehjemmet er en god og tryg arbejdsplads, hvor vi lægger vægt på et godt arbejdsmiljø, og et godt samarbejde mellem alle faggrupper. Vi har plads til forskellighed og vi forstår at bruge hinandens styrker.
Jeg er glad, og måske også lidt stolt af, at være en del af et hold, der hver dag arbejder for, at give børn en bedre fremtid.
Knud Erik Høegh, 19. november 2005 |
|
Gitte Rørbæk Kold, ansat siden 1. august 1982
Arbejdet med børnene på Julemærkehjemmet er en utrolig glæde. I løbet af kort tid oplever vi ofte, at børn, der er triste, selvudslettende og med lavt selvværd, forandrer sig totalt. Denne forandring glæder og bekræfter også forældrene i, at de valgte rigtigt. Det hjælper dem af med deres dårlige samvittighed, så de kan være sammen om det fælles projekt.
Den positive feed-back fra både børn, forældre og omgangskredsen hjemme, hjælper til at komme igennem de dårlige dage og oplevelser, som arbejdet jo også medfører.
Den store udskiftning af børn kræver absolut en tilvænning. Det er altid et stort savn at tage afsked med et barn, som man har haft døgnet rundt – og derfor fået et helt specielt forhold til. Der er dog altid et nyt barn på vej – et barn, som kræver sin del. Og de fleste børn hører vi heldigvis fra igen. Mange kommer til den årlige Julemærkemarch den første søndag i december. Det er fantastisk at se ”sine gamle børn” igen. Nogle er sågar blevet voksne med egen familie. De ønsker nu at vise familien, hvor de havde en god oplevelse i deres barndom.
Julemåneden er også tiden, hvor alle ansatte i spænding venter på resultatet af salget af sidste års julemærke. Julemærket er nemlig ikke, som nogle nyansatte her forledes til at tro, blot et frimærke. Næh, det har skam stor betydning, og motivet giver derfor anledning til livlige diskussioner.
Da en stor del af ens liv er arbejde, betyder de nære og trygge forhold de ansatte imellem samt de gode arbejdsforhold meget. Som en tidligere forstander så klogelig sagde: ”Når de voksne har det godt, har børnene det også.” Jeg håber at min arbejdsplads også i fremtiden vil føles som mit andet hjem.
Gitte Rørbæk Kold, 23. november 2005
|
|
Julemærkehjemmet Hobro * Amerikavej 40 * 9500 Hobro Tlf.: 9852 1933 * Fax: 9851 1154 * E-mail: hobro@julemaerket.dk |
|
Sådan kontakter du os: |