Afrundet rektangel:

Julemærkehjemmet Hobro

Vi hjælper Børn hele året

Opfølgning

Udvidet familiesamarbejde og opfølgning i lokalområdet

- fælles indsats mellem Julemærkehjem og kommunale samarbejdspartnere

 

I Danmark findes der fire Julemærkehjem, der drives af Julemærkefonden, på baggrund af indtægter fra Julemærkesalg, private donationer og midler fra Tips og Lotto. Årligt tilbydes ca. 700 børn et 10-ugers-ophold på et Julemærkehjem, hvor der sættes fokus på trivsel, både fysisk og psykisk. Børnene bliver introduceret til en ny og sundere levevis, og mange børn opnår store vægttab og får styrket deres selvværd. Opgaven er dog ikke færdig, når barnet kommer hjem, og hvis det skal lykkes at fastholde vægttabet og de nye livsstilsvaner, er der behov for opfølgning lokalt.

 

For at hjælpe børn til at vedligeholde deres vægttab efter opholdet, vil vi gerne indgå et samarbejde med din kommune for i fællesskab at kunne støtte familier med overvægtige børn, der har været på Julemærkehjem.

 

Projekt Udvidet familiesamarbejde og opfølgning i lokalområdet

Julemærkehjemmene har igangsat et projekt med det formål at inddrage familien før, under og efter barnets ophold på et Julemærkehjem samt at sikre lokal opfølgning i hjem-kommunen. Børnene kommer fra hele landet, og vi har derfor brug for at opbygge et samarbejde med alle landets kommuner. Din kommune er blandt de første kommuner, der bliver tilbudt dette samarbejde, men senere vil samtlige kommuner blive kontaktet.

 

Målet er, i løbet af de næste 2 år, at skabe en koordineret indsats i forhold til barn og forældre med henblik på et langvarigt, sundhedsfremmende resultat for hele familien. Det langsigtede mål er, at kommune og Julemærkehjem i samspil giver familier med overvægtige børn, der har været på Julemærkehjem, den bedst mulige opbakning - et mål, der støttes af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

 

Det udvidede samarbejde styrker muligheden for den enkelte familie at opnå varige, positive ændringer. På kommunalt niveau kan samarbejdet give anledning til at opspore lokale samarbejdspartnere og evt. igangsætte lokale initiativer for overvægtige børn og deres familier. Samarbejdet mellem kommune og Julemærkehjem er et samspil mellem to partnere med lang og bred erfaring. Håbet er dels at projektet vil give et fælles udbytte, dels at samarbejdet forankres og fortsætter udover projektets 2-årige levetid.

 

Tovholder i Den Kommunale Sundhedstjeneste

I projektet ønsker Julemærkehjemmene at få tilknyttet en kommunal tovholder i hver kommune. Tovholderen skal være overordnet ansvarlig for den styrkede indsats i kommunen og have til opgave at tildele hver familie en kommunal kontaktperson i lokalområdet. En udførlig beskrivelse af Tovholderens rolle, ansvar, samarbejdspartnere, m.m. er beskrevet i den vedhæftede ’Procedurevejledning’ for udvidet familiesamarbejde og opfølgning i lokalområdet.

 

 

 

Julemærkehjemmet Hobro     *      Amerikavej 40     *     9500 Hobro

Tlf.: 9852 1933     *     Fax: 9851 1154     *     E-mail: hobro@julemaerket.dk

Sådan kontakter du os: