Julemærkehjemmet Hobro

Vi hjælper Børn hele året

Forstanderens ord

 

En dag på Julemærkehjemmet...set med forstanderens øjne.

 

Vi skal have gæster i dag... en seniorklub 56 personer. Vi modtager mange gæster året rundt. Formålet er at synliggøre det arbejde, vi gør på julemærkehjemmene. Hvad er det så vi gør - ved og for børnene? 

Vi viser og fortæller gæsterne - så det næste formål kan blive opfyldt – nemlig at de skynder sig ud og køber julemærker.

 

Når vi får gæster orienterer jeg børnene, og i fællesskab sørger vi for, at der ser ordentlig ud. Vi rydder op, dækker flot kaffe bord, og der bliver bagt boller.

 

Vi aftaler hvor mange børn og hvem, der skal vise gæsterne rundt. Børnene står ofte i kø for at få lov.  Nogle store piger vil gerne hjælpe med at dække bord. De foreslår selv at hente efterårsløv til bordpynt. Det er de samme børn som modtager og viser gæster rundt. Børnene præsenterer sig. På rundvisningen fortæller de og de svarer på mange spørgsmål. De viser stolt julemærkehjemmet frem – ind imellem også, hvad de har i skufferne. Gæsterne er overraskede over, hvor ligefremme, søde og dygtige børnene er.

 

Mens vi dækker kaffebord, er de yngste i bad. Jeg kan høre dem...de synger og pjatter. Om aftenen skal de have diskotek. Der kommer en glæde og en stemning fra dem – livsglæde - jeg lytter og bliver så varm om hjertet.

 

Hvordan kan disse børn, som kommer på julemærkehjemmene med intet selvværd - som er blevet mobbet og oven i det ofte har et overvægt problem - hvordan kan de være så glade, søde og dejlige. Ind imellem kan jeg heller ikke forstå det. Men en stor del af grunden er, at vi synes, de er søde og dejlige.

Derudover prøver vi at være et sted, hvor vi respekterer hinanden, og hvor de voksne er gode rollemodeller. Vi tør at tage autoriteten på os, for Børn ved bedre hvad de har lyst til, men ikke altid hvad de har behov for.

 

En mor skriver: ”Mit barn er gennem årene blevet mobbet af klassekammeraterne. Mobningen har været tiltagende specielt de seneste 1½ år, eller også er min dreng blevet mere modtagelig.”

 

Det vil være flot, hvis jeg kunne sige, at vi er mobbefrit område. Det er vi ikke, men vi tager hånd om problemerne når de opstår, og vi bliver ved, - til alle har det godt.

 

Jeg har spurgt de børn, der lige skal kanøfle/mobbe et andet barn: ”Hvordan kan det være at du mobber, du har jo selv prøvet hvor væmmeligt det er?” og barnet svaret: ”Det er det har jeg lært.”

 

Der er ikke noget ved at mobbe, hvis der ikke er tilskuere. Derfor siger vi til børnene ”gå væk”. Det bedste er selvfølgelig, hvis de tør sige til mobberen, at han/hun skal opføre sig ordentlig.

 

Vi har børnemøder, hvor børnene taler meget om, hvordan de trives.

Børnene taler frit, det er deres møder. Vi voksne er med som hjælpere. Børnene vil meget gerne fortælle, også om det svære. Hvordan de har haft det, før de kom på julemærkehjem, og hvordan de har det nu, f.eks. hvis de endnu ikke har fundet en legekammerat.

 

Børnene bliver meget berørt af at hinandens oplevelser. De viser medfølelse og har meget forståelse for hinandens problemer. Og der er efterfølgende altid mange, der gerne vil være sammen med det barn, som endnu ikke havde fundet nogen at lege med.

 

Det kan være svært at tro på, hvis ens baggrund fortæller, at man er blevet mobbet - holdt udenfor - i de 6 år, man har gået i skole. Når man dag ud og dag ind er blevet fortalt, at man ikke duer - så føler man på et tidspunkt, at det er rigtigt. Hvordan vil vi ikke selv have det, hvis vi oplevede det!!!!!

 

Vi voksne sørger for rammerne. Trygge, varme og forstående rammer, med nærværende voksne, der motiverer, der presser og der roser.

 

Børnene føler sig trygge på julemærkehjemmene. Og derfor kan de åbent fortælle, hvordan de har det. De får selvværd – de er gode nok, de er en succes.

De møder andre der også har haft det svært, og der bliver lyttet, givet gode råd, hjulpet og guidet, og man bliver en del af gruppen. Dét er stort, hvis man så oven i det, måske får en bedste-ven eller kæreste...ja, så er lykken gjort. At de derudover også taber sig...det er ren livsglæde –  nogle forældre siger, vi laver mirakler. Det gør vi dog ikke...meeeen.

 

Forleden ringede en mor. Hendes datter stoppede på julemærkehjemmet sidst i august. Hun ville lige sige tusind tak for opholdet. Hendes datter trives, og hun tabte sig som hun skulle. Datteren var blevet ringet op af en klassekammerat, der havde spurgt, om hun ville lege. Det ville datteren gerne. Bagefter sagde datteren til moderen, det er første gang i de 6 år, jeg har gået i skole, at en klassekammerat har ringet og spurgt, om jeg vil lege. Jeg ved slet ikke hvordan jeg skal gøre. Moderen var fuld af taknemlighed for julemærkehjemmene.

 

Børn helt ned til 5 års alderen ved, hvad der er sundt. Alle børn, der kommer på julemærkehjem, får en sund kost og får afprøvet mange forskellige motionsformer - uanset om de er normal- eller overvægtige. Det er for de fleste børn en stor omvæltning - en ny livsstil. Det at opleve, at man faktisk er god til en eller anden form for idræt. Det er helt nyt, og det giver livsglæde.

 

Det er svært at få mindre madportioner, når maven er vant til meget mere mad.

En nystartet dreng på 10 år fortalte mig, at han var faldet godt til på julemærkehjemmet  ”Men jeg er godt nok sulten” sagde han. Senere samme dag spurgte jeg, hvordan det gik. Han sagde: ”Åh jeg skal dø”. Jeg tænkte ”Nej nej” - men sagde: ”Af hvad dog?” ”Af sult” svarede han. Det viste sig at han var sprunget over frokosten.

 

Når vi for lov at låne forældrenes børn, lægger vi selvfølgelig også vægt på at have et godt forældresamarbejde. Det kan være svært for nogle forældre og børn at være væk fra hinanden. Og børnene ved lige præcis  hvor de skal trykke, hvis de har hjemvé, og meget gerne vil hjem. Jeg har hørt børn sige i telefonen til deres mor/far: ”Her er ikke rart at være ...jeg har ingen at være sammen med og de voksne hører ikke på mig. De er rigtige dumme, og så er jeg meget sulten.” Man skal være meget stærk som forældre, når man skal opmuntre dem og opfordre dem til at fuldføre. Vi har heldigvis mange stærke forældre.

 

På længere sigt håber vi, at det børnene lærer på julemærkehjemmene kan fortsætte når de kommer hjem. Vi gør en stor indsats for at informere og rådgive  forældrene om, hvad børnene lærer her. Børnene er også selv meget gode til at fortælle, hvad de har lært og der er en god lejlighed til med små skridt at få den nye livsstil integreret i hjemmene.

 

Jeg vil slutte med et citat fra en ansøgning om at komme på julemærkehjem.

 

En mor skriver:

Min dreng er nu så ked af at se på sig selv. Han ønsker, at hans tøj skal skjule ham, og han erkender, at han vejer for meget. Han har flere dage, hvor han græder...er ked af det...har ondt i maven og har sygedage. Og som han selv siger: ”Der er slet ikke noget ved det her liv mere” mens han peger på sit bryst og fortsætter ”Det gør så ondt her inde.”

 

Så tænker jeg: ”Hvor er det godt, der findes julemærkehjem - og hvor er jeg glad for og stolt over at arbejde sådan et sted!”

 

Sådan kontakter du os:

Julemærkehjemmet Hobro     *      Amerikavej 40     *     9500 Hobro

Tlf.: 9852 1933     *     Fax: 9851 1154     *     E-mail: hobro@julemaerket.dk

Forstander Marie Høgsbro og Julemærkehjemmets børn

ved indvielsen af vores Tarzanbane d. 18. november 2005