Julemærkehjemmet Hobro

Vi hjælper Børn hele året

Motion

Julemærkehjemmet Hobro     *      Amerikavej 40     *     9500 Hobro

Tlf.: 9852 1933     *     Fax: 9851 1154     *     E-mail: hobro@julemaerket.dk

Sådan kontakter du os:

Julemærkehjemmet Hobro     *      Amerikavej 40     *     9500 Hobro

Tlf.: 9852 1933     *     Fax: 9851 1154     *     E-mail: hobro@julemaerket.dk

Sådan kontakter du os:

Julemærkehjemmet Hobro     *      Amerikavej 40     *     9500 Hobro

Tlf.: 9852 1933     *     Fax: 9851 1154     *     E-mail: hobro@julemaerket.dk

Sådan kontakter du os:

Langt størstedelen af de børn, der kommer på Julemærkehjemmet, har et ønske om at tabe sig. Mange af dem har prøvet flere forskellige slankekure, kostomlægning og meget andet. Men det kræver samtidig, at man også dyrker en del motion ved siden af, hvis det virkelig skal kunne ses på vægten.

 

På Julemærkehjemmet Hobro er der naturligvis en del motion. Hovedformålet er, at det skal være sjovt og hyggeligt, samtidig med at man yder en god indsats og får sved på panden.

 

Mange af børnene fortæller, at det er lettere at dyrke motion på Julemærkehjemmet end derhjemme, hvor de står mere alene. Her er de flere om det, og de kan støtte hinanden. Samtidig er der nogle voksne, der bakker op og ”skubber på”, hvis det indimellem kniber med motivationen.

 

En stor del af den motion vi dyrker foregår i Julemærkehjemmets hal. Det er alt lige fra fodbold, håndbold, basketball og andre boldspil til aerobic, gymnastik og motion med terapibolde.

 

Udendørs har vi en stor sportsplads, hvor vi også spiller alle slags boldspil, samt 2 hoppepuder, en multibane og en helt ny forhindringsbane.

 

Julemærkehjemmet Hobro ligger i naturskønne omgivelser tæt på skov og fjord. Denne placering indbyder til flotte gå- og cykelture. 2-3 gange om ugen er vi ude at gå tur, og hver årstid har jo sin charme, hvilket vi nyder godt af på vores ture i skoven.

 

Cirka 1 km fra Julemærkehjemmet ligger Hobro Svømmehal. Den benytter vi fast 2 gange om ugen. Børnene svømmer ca. 20 baner hver gang – afhængig af barnets alder. Resten af tiden kan vi lege eller springe fra vipperne. Herudover kan børnene frivilligt vælge én ekstra tur i svømmehallen pr. uge.

 

Der er også frivillig fodboldtræning én gang om ugen. I sommerperioden kan de, som ikke interesserer sig for fodbold, vælge at spille rundbold i stedet.

 

Al denne motion – kombineret med sunde spisevaner – gør, at stort set alle børn, der kommer her på Julemærkehjemmet Hobro, opnår nogle yderst flotte vægttab. Derudover kommer de i bedre form og får mere tro på sig selv.

 

Skrevet af Michael Dahl Rasmussen, marts 2006